Gudstjeneste
Vi holder dansk gudstjeneste i sømandskirken 2 gange i måneden i St. Pauls Chapel i Mariners Club i Kwai Chung. Selve gudstjenesten foregår på samme måde som i en dansk folkekirke, med danske salmer, læsninger fra biblen og nadver.
Efter gudstjenesten inviterer vi på kaffe eller kirkefrokost i Danish Room, hvor alle er meget velkommen.
Dåb
Ønskes et barn døbt i sømandskirken, skal der aftales en samtale med præsten, som kan kontaktes på hongkong@soemandskirken.org
En dåb kan både ske under en almindelige gudstjeneste eller der kan vælges en anden dato i samarbejde med præsten.
Inden dåbssamtalen kan det være en god idé allerede at gøre sig tanker om, hvem der ønskes som barnets faddere. Der skal være mindst 3 og max. 5 faddere, skal være vidner til dåben.
Valget falder ofte på et familiemedlem eller ven, som kan følge barnet gennem livet. Fadderne skal være kristent døbt fx som protestanter (det vi er i folkekirken), katolikker eller metodister.
Kirkelig velsignelse
Grundet de lokale regler i Hong Kong, har kirken i øjeblikket ikke mulighed for at foretage juridisk bindende vielser. Det er til gengæld muligt at få en kirkelig velsignelse af et allerede indgået ægteskab. Til dette bruges der et ritual, der er stort set identisk med det, der ville bruges ved et traditionelt kirkebryllup, og en kirkelig velsignelse giver stadig den fulde ”bryllupsoplevelse”.
Kontakt præsten på hongkong@soemandskirken.org for at høre mere om en kirkelig velsignelse.
Konfirmation
Kirken tilbyder hvert forår konfirmation samt konfirmationsforberedelse på dansk. Er der ikke mulighed for at deltage i forberedelsen, fx pga. lang afstand til Hong Kong, kan der aftales et online forberedelsesforløb med præsten. Forberedelsen vil være om søndagen i perioden januar-maj.
Der er ikke nogen særlig aldersbegrænsning på hvornår man skal konfirmeres, men mange vælger at gøre det i alderen 13-14 år.
Ønsker du allerede nu at høre mere om konfirmation og forberedelse kan præsten kontaktes på hongkong@soemandskirken.org
Mindehøjtidelighed
Kirken kan tilbyde at afholde en mindehøjtidelighed ved
dødsfald.
Kontakt præsten på hongkong@soemandskirken.org
for at høre mere om muligheden for at afholde en mindehøjtidelighed.