Intoduktion for danske studerende i Hong Kong

16 og 18. I efteråret 2015 og foråret 2016 var det antallet af studerende, der mødte op til vores introduktion til livet i Hong Kong. Onsdag den 14. august var situationen en helt anden. Alle stole – fra havestole, kontorstole og klapstole fra kirken var i brug, da 56 studerende indtog Mariner’s Club i Kwai Chung.

 

Oplæg, hotdogs og brownies

Sømandskirken, Det Danske Konsulat i Guganjo, DCCs ungdomsrepræsentant, DCC og professor Kasper Mesiner. Alle holdt de et kort oplæg omkring, hvad de som organisationer laver i Hong Kong – både af kulturelle og virksomhedsmæssig karakter. Tanken var ikke en længere lektie – men bare en kort appetitvækker. Thomas Andersen – som både er formand for DCC og mangeårigt medlem af kirkerådet, siger:

 

”Vi vil gerne give de danske studerende et godt indtryk af Hong Kong og fortælle dem om det arbejde, vi hver især gør her både for danske virksomheder og de danske udlandsdanskere.”

 

Efterfølgende blev der sat rå løg, agurkesalat, sennep, ketchup og alt andet, der hører til at fuldende en hotdog med det hele. Efterfølgende var der en brownie og kop kaffe til dessert.

 

En hjælpende hånd

Formålet med eventen er ifølge præst Anders Skaaning Andersen at give de studerende et godt indtryk af den danske community i Hong Kong – og ikke mindst give dem et sted at henvende sig, hvis det hele bliver for overvældende:

 

”Når du rejser om på den anden side af jorden kan det være uventet hårdt at tilpasse sig et nyt studie, en ny by og en ny kultur. Især fordi du er væk fra mor, far og barndomsvenner. Her er kirken stedet, hvor du kan henvende dig, hvis du bare har brug for en at snakke med, som står udenfor det hele. Og det er her, vi i kirken kan gøre en forskel.”

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *